Airbus: letecký výrobce

Airbus er en europæisk luftfartsproducent. Den blev dannet i slutningen af 60’erne efter samlingen af flere europæiske luftfartsproducenter og -enheder. Hovedkontoret ligger nær Toulouse i Frankrig, nøjagtigt i Blagnac. Denne flyproducent, tidligere kaldet Airbus Commercial Aircraft, specialiserer sig blandt andet i fremstillingen af passagerfly til langdistancetransport. Det er en af de største flyproducenter i luftfartsverdenen. Faktisk tilhører næsten halvdelen af de civile fly i lufttransporten i verden Airbus, som drives af mange flyselskaber. Airbus er i direkte konkurrence med den amerikanske luftfartsproducent Boeing. Vi vil sammen se på historien, aktiviteterne, aktierne i Airbus samt dens flyflåde.

Oprindelsen af luftfartsproducenten Airbus

Efter Anden Verdenskrig udvikler luftfartsverdenen sig. Der skabes turbojetmotorer såvel som mange fly beregnet til passagertransport eller fragtransport, især. Uanset om de er civile, militære eller kommercielle. Så kommer 60’erne, og lufttransporten vokser uanset hvad. Det er i 1965, at der på Bourget-messen er diskussioner mellem europæiske aktører i luftfartsbranchen om flyprojekter for at skille sig ud fra de amerikanske giganter og deres store fly. De skulle finde et andet marked. Dette viste sig at være transport af mange passagerer på kortere og mellemafstande, ligesom luftbusserne, “Air Bus”. De europæiske luftfartsaktører og producenter, som hver havde deres respektive missioner, stiller sig spørgsmålet om at samle sig. De vedtager derfor navnet Airbus, som dermed bliver en europæisk luftfartsproducent.

De første projekter fra luftfartsproducenten Airbus fra 1965

• 1965: Et første projekt for et højkapacitetsfly ser dagens lys. Imellem Frankrig, England og Tyskland resulterer projektet i et fly med en kapacitet på cirka 225 pladser.
• 1966-1967: Denne periode markerer historiens begyndelse for Airbus med fremkomsten af projektet Airbus A300. Medlemmerne i Airbus udvikler et fly med en større kapacitet, 300 pladser, til en finansiel omkostning på 190 millioner pund. Disse omkostninger vil blive dækket af de forskellige medlemslande i Airbus. I højden af 37,5 % for Frankrig og England og 25 % for Tyskland.
• 1968: Målet, som Airbus satte for sig selv, var at opnå minimum 75 ordrer for at kunne gennemføre projektet A300. Men der er mange flyselskaber, der ikke finder umiddelbar interesse i dette fly. Airbus har ikke modtaget nogen ordrer, da juni 1968 ankommer. Men der var allerede indgået partnerskaber, blandt andet med Lockheed og Rolls-Royce, der skulle udstyre A300 med motorer. Der måtte derfor findes en løsning. Det er så, at A300B ser dagens lys. Det er en reduceret version af A300. Det vil blive et lettere fly med færre pladser end de 300, der var planlagt. Men England trækker sig ud af projektet. Tyskland og Frankrig finansierer derfor hver 50 % af projektet.
• 1969: De to lande går sammen i en aftale indgået på luftfartsmessen i Bourget. De lancerer dermed A300B, et to-motoret fly med 226 pladser. Det vil have den fordel at være mere økonomisk end de øvrige fly i konkurrence (især fire-motorede eller tre-motorede fly). Flere omorganiseringer i Airbus-gruppen og for dette projekt vil finde sted. Det viser sig, at Holland tilslutter sig projektet og deltager finansielt med 6,6 %.
• 1970: Flugtproducentgrupperne Aerospatiale og Deutsche Airbus går sammen for officielt at danne gruppen Airbus Industrie. Denne gruppe er et GIE (Økonomisk Interessentskab), der samler flere nationaliteter. Hovedkontoret placeres i Paris. Gruppen Airbus Industrie ledes af Franz-Josef Strauss. Senere tilslutter andre europæiske luftfartsenheder sig Airbus-gruppen. Det er blandt andet tilfældet med det spanske flyfirma CASA.

Foto: Airbus

Aktivering af fly fra luftfartsproducenten Airbus

• 1974: Den første model A300B har gjort sin første kommercielle flyvning. Det oprindelige projekt for A300B er blevet udviklet i mange modeller (fra A300B1 til B11) for bedst muligt at imødekomme markedets krav. En version til luftfragten, en lettere version, en øget rækkevidde, et reduceret landingsgear eller endda en forlænget version, mange fly har kunne gennemføre flyvningstest og bevist deres kvaliteter bagefter. I det år er det første gang, flyet A300 bruges af et flyselskab, Air France. Air France er et af de få selskaber, der vælger fly med stor kapacitet. Flyet gennemfører sin første kommercielle flyvning i april mellem Paris og Londres.
• 1978: Airbus har forsøgt at slå sig ned i USA i flere år uden held. I det år registrerer flyproducenten sit første reelle ordremodtagelse fra det amerikanske flyselskab Eastern Air Lines (EAL) med en ordre på 23 B4 modeller af A300. De forskellige modeller af A300 er en stor succes og går ind i seriøs konkurrence med den amerikanske gigant Boeing. Dette giver Airbus lyst til at fremstille nye flymodeller, der er bedre tilpasset flyselskabernes efterspørgsel. For den oprindelige model af A300 skyldes noget af dens succes Air France, der har behov for store fly, men det gælder ikke for alle flyselskaber. Projektet for en ny model starter, det drejer sig om A310, som blev præsenteret i 1978 i Hannover under en luftfartmesse.
• 1979: A310 tiltrækker, og mange flyselskaber afgiver allerede ordre. Hvis Storbritannien trak sig ud af det tidligere projekt, deltager det med 20 % i udviklingen af A310. Frankrig og Tyskland med 37,9 % hver, og Spanien med 4,2 %.
• 1982: testflyvning for A310.
• 1983: Første leverancer af flyet til Swissair og Lufthansa blandt andet. Flere versioner vil blive produceret af Airbus (for eksempel A310-200, A310-300 eller A310-600). Disse forskellige versioner vil vise ændringer på vingerne, haleroret, men også på flyets kapacitet, eller endda en fragversion for eksempel.
• 1984: Produktion af modellerne A300B stopper.

Airbus‘ flyflåde diversificeres

• I begyndelsen af 80’erne ser Airbus en mulighed og en efterspørgsel for at fremstille fly med cirka 150 pladser, der kan flyve middelafstande. For at konkurrere med Boeing 737-200 især, planlægger GIE et tilsvarende flyprojekt. I 1981 bliver projektet A320, et fly med 150 pladser, sat i gang. For at skille sig ud fra konkurrenterne ønsker flyproducenten, at deres kommende fly er mere brændstofeffektive og har teknologiske fremskridt (man bemærker især indførelsen af elektriske styringer).
• 1984: markerer den officielle lancering af A320. Ordrerne er allerede kommet ind, 80 fly til 5 flyselskaber.
• 1988: Det første passagerfly A320 gennemfører sine første missioner. I Frankrig blev det indviet i Toulouse året før. Air France satte det derefter i drift i 1988. A320 har haft stor succes og har endda trængt Boeing’s konkurrent ud, især med en stor ordre fra Pan Am, et amerikansk flyselskab.

A320 er på en måde et løft for luftfartsproducenten Airbus, som derefter anses for at være en af de vigtigste verdensproducenter. Denne flymodel har rekorden med 400 ordrer afgivet før dens drift, mod kun 15 for modellen A300.

• 1989: Surfende på bølgen af succes med sin A320 beslutter Airbus at skabe A321, en længere model med en kapacitet på 186 passagerer.
• 90’erne: Airbus diversificerer sin flytype og øger sin produktionshastighed. Den skaber forskellige versioner af A320 (A318, A319 eller A321). Desuden producerer den nye fly til langdistancetransport som A330 og A340 (mens den stadig holder sig i tankerne at skille sig ud fra Boeing og dens nye model, især Boeing 767).
• 1993 – 1994: henholdsvis de første indførelser af de første A340 og A330.
• 1995: en mindre version af A320, A319 gennemfører sin første flyvning. Dette fly er vigtigt, da dets version A319-114 tjener som reference for de første forretningsfly fra Airbus Corporate Jets (ACJ) i 1999.

Foto: Airbus

Luftfartsproducenten Airbus efter 2000’erne

I slutningen af 90’erne ser Airbus-gruppen sig omstruktureret for at forblive en samlet og konkurrencedygtig struktur overfor den amerikanske gigant, og især for at begrænse omkostningerne. Fusioner mellem flere luftfartsgrupper fandt sted, og i 2001 ejes Airbus 80 % af EADS (dannet med Aérospatiale, CASA og DASA) og 20 % af BAE Systems. Airbus‘ hovedkontor ligger i Toulouse i Frankrig. Dens CEO er Noël Forgeard.

• 2000: et fantastisk projekt lanceres; studier var allerede blevet iværksat i 80’erne. Det drejer sig om et stort fly med en kapacitet på op til 800 personer, der vil blive kaldt A3XX. Dette projekt bliver omdøbt til Airbus A380 som vi kender det i dag, det største fly i verden til passagertransport. På dette tidspunkt registrerer Airbus allerede en ordre på 55 fly fra 6 flyselskaber.
• 2005: A380 gennemfører sin første testflyvning. Under opbygningen viste nogle aspekter af flyet sig vanskelige at implementere. Især vedrørende den endelige samling af de forskellige dele af flyet. Leverancerne af A380 blev derefter forsinket. De første fly til flyselskaberne skulle være tilgængelige i 2007. På grund af disse gjentagne forsinkelser lider Airbus et tab på 4,8 milliarder euro. Nogle flyselskaber (som Emirates for eksempel) kræver økonomisk kompensation. For at imødekomme situationen beslutter Airbus at omstrukturere sine forskellige produktionssteder og standardisere produktionssystemerne.
• 2005: Et lille punkt om Airbuss’ vigtigste fly, det skal bemærkes, at på dette tidspunkt repræsenterer A320 alene 75% af producentens ordrer.
• 2006: Airbus udvikler et nyt fly, A350. Det vil blive præsenteret dette år i Farnborough. Dette bredkropede fly vil konkurrere med Boeing 777. Det har en kapacitet på 350 passagerer. Dets første flyvning fandt sted i 2013.
• 2007-2008: omstruktureringsplaner (Power8, Power8 plus blandt andet) implementeres. Omkostningerne må reduceres, hvilket medfører næsten 10.000 fyringer og kraftige protester. Nogle steder sælges også, og andre flyttes.
• 2011: Bekymret for miljøspørgsmål afslører Airbus sit NEO-projekt (New Engine Option). Det vil blive anvendt til A320neo, som så forbruger 15 % mindre brændstof. Denne flymodel bliver hermed med 1425 ordrer det mest eftertragtede fly før dets drift.
• 2010’erne: Airbus styrker sin verdensomspændende tilstedeværelse på luftfartsmarkedet. Den sætter løbende rekorder for ordrer og produktion i disse år.

I øjeblikket og siden 2018 er Guillaume Faury CEO for gruppen.

Luftfartsproducenten Airbus efter sundhedskrisen

• 2020 – 2021: Den luftfartsgruppe, der er påvirket af COVID-19 krisen, har meddelt, at den i 2020 har tabt 481 millioner euro. Men i 2021 er ordrerne steget igen, og den registrerede et omsætning på 363 millioner euro i første kvartal

I 2021 underskriver Airbus også en eksperimentering, der for første gang har brugt 100 % biobrændstof til en af sine flyvninger. Denne initiativ er en del af målet om CO2-neutralitet inden for luftfart inden 2050.

• Januar 2022: Luftfartsproducenten Airbus underskriver 36 store ordrer for denne begyndelse af året. Samtidig har de også gennemført 30 leverancer af fly i samme måned til cirka 20 kunder. Desuden har luftfartsproducenten leveret sit første ACJ TwoTwenty til det schweiziske flyselskab, Comlux. Det er et Airbus 220-100 specielt arrangeret i forretningsversion.
• Februar 2022: Med sin levering af flyene annoncerer producenten, at dens år 2021 har været rekordår. Faktisk har luftfartsproducenten haft en historisk profit på 4,2 milliarder euro. Med 611 leverede kommercielle fly, hvilket er en stigning på 8 % sammenlignet med 2020.

Foto: Airbus

Nøgletallene for Airbus

Luftfartsproducenten kan karakteriseres ved nogle vigtige tal til dato:

• 130.000 ansatte fra mere end 100 nationaliteter.
• 180: det er antallet af Airbus-steder rundt omkring i verden.
• 12.000: det er antallet af leverandører, som Airbus har.

De forskellige handlinger fra luftfartsproducenten Airbus

Airbus er ikke kun kommercielle fly som A320 eller A380. Det er også mange handlinger og præstationer inden for andre områder. Allereede i produktionen af kommercielle fly, selvfølgelig, men også i fremstillingen af helikoptere (Airbus Helicopter), apparater til forsvar, rumfart samt sikkerhed. Målet for firmaet er at forbinde befolkninger og levere innovative og sikre løsninger.

Endelig lægger Airbus stor vægt på at fremstille apparater, der altid er mere ansvarlige, renere, mindre forurenende og altid i fronten af industrien. Det er en del af en tilgang til at realisere hybride apparater, mere grønne og økologiske, elektriske eller endda droner uden piloter, for eksempel. Fremtiden for mobilitet er et område, som Airbus udnytter og konstant innoverer.

De forskellige projekter fra Airbus for bæredygtig luftfart

Emnet om nul emissioner er banebrydende for producenten. Flyproducenten bygger på 4 områder og udvikler forskellige projekter.

Først skaber Airbus apparater, der har til formål ikke at udlede CO2. Det er tilfældet med deres projekt CityAirBus for eksempel. En elektrisk eVTOL, der allerede har gennemført mange testflyvninger.

Derefter planlægger luftfartsgruppen apparater drevet af brint. For Airbus er brint en meget lovende kilde, der vil reducere luftfartens indvirkning på det globale klima. De har til hensigt at udstyre deres kommercielle fly med det inden 2035.

Dernæst bruger flyproducenten også en naturlig energikilde, nemlig solen til at drive disse apparater. Solpaneler kunne opsamle solenergi og konvertere den til et fremdriftssystem til sine apparater. I øjeblikket er det et rumfartøj, Zephyr, der udelukkende drives af solens stråler.

Endelig ønsker Airbus også at genopfinde urban luftmobilitet. Bytransporten i fremtiden er allerede i gang. Elektriske lufttransportmidler fremstilles for at levere løsninger til mobiliteten i byen. Airbus har desuden oprettet et specialiseret område til dette projekt, Airbus Urban Mobility.

CityAirbus NextGen Foto: Airbus

Flåden af luftfartsproducenten Airbus

Airbus har fremstillet mange apparater, fly og helikoptere til både kommercielle, militære, rumfartsmissioner og projekter af bæredygtige fly til fremtidens luftfart.

For at lære mere, besøg siderne for disse vigtigste kommercielle apparater, der i dag bygger rygtet for luftfartsgiganten: Airbus A319, Airbus A320, Airbus A321, Airbus A340, Airbus A330, Airbus A350, Airbus A318 ELITE, ACJ 220 eller endnu CityAirBus.

Du ved nu lidt mere om luftfartsgiganten. Hos AEROAFFAIRES er vi tilgængelige 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, også i weekender og helligdage. Vi svarer hurtigt på din anmodning om online tilbud samt pr. telefon på +33 1 44 09 91 82.